❤️ Velkommen til min private pasningsordning
Jeg byder jeres barn og jer hjerteligt velkommen i mit hjem, hvor jeg har plads til op til fire børn ad gangen. Her får jeres barn en tryg, kærlig og rolig hverdag i en lys lejlighed på 1. sal ved Bispebjerg i København NV – tæt på Lersøparken og med adgang til en dejlig, lukket gårdhave 🌿
Jeg hedder Alexsandra Maria Petersen og kommer fra Brasilien. Jeg er uddannet pædagog og har arbejdet som pædagogisk assistent både i Brasilien og i Danmark – blandt andet i Vuggestuen Vinkelager og Børnehaven Bellis, hvor jeg bl.a. har været støttemedhjælper. Siden 2015 har jeg arbejdet som privat børnepasser, og jeg elsker mit arbejde med de små 💛
Jeg bor sammen med min mand Marck, der arbejder som it-konsulent, og vores datter på 13+ år. Vi har valgt en stille og rolig hverdag, hvor jeg har mulighed for at give jeres barn masser af nærvær, leg, kram, oplevelser og tid til bare at være barn 🎨🧸
Mit hjem er sikkerhedsgodkendt af det pædagogiske tilsyn, og jeg sørger for grundig rengøring hver dag for at minimere smitte. Jeg har også førstehjælpskursus og kurser fra Hotel- og Restaurantskolen, så jeg kan lave sund og velsmagende (økologisk) mad til børnene 🥗🍞🍎
📞 Har du spørgsmål eller vil du høre mere? Du er altid velkommen til at kontakte mig:
📱 42 77 10 14
📧 alexsandra786@hotmail.com
📘 Facebook: Det Glade Tog – Privat Pasningsordning – Nordvest, Nørrebro, Østerbro
Jeg glæder mig til at høre fra jer